23948sdkhjf

To danske systuer syer genbrugskollektion til Ikea

To små systuer i Aarhus og København har indgået samarbejde med Ikea om at levere en tekstilkollektion baseret på stofrester fra de fem danske varehuse.
Stofrester, tidligere udstillingsprodukter som sengetøj og gardiner samt returvarer fra Ikeas kunder får nu nyt liv som puder, forklæder og indkøbsposer i den nye genbrugskollektion, ÅTERSTÄLLA.

Det svenske navn betyder meget passende 'gendannelse', og det er netop formålet med et nyt samarbejde mellem Ikea og de to systuer Risskov Design fra Aarhus og Place de Bleu fra Københavns Nordvestkvarter.

- Vi skal væk fra en brug-og-smid-væk-kultur og blive bedre til at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør. Denne kollektion er baseret på overskudsmateriale, rester og returvarer, som ellers vil blive bortskaffet. Nu får resterne et nyt liv som unikaprodukter, forklarer Jonas Engberg, sustainability manager i Ikea Danmark.
Kvalitetshåndværk fra lokal til global

Siden 2010 har den socialøkonomiske virksomhed Place de Bleu skabt beskæftigelse for indvandrerkvinder, som ellers ikke har kunnet finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Systuen har fået sit navn fra den oprindelige adresse på Blågårds Plads i København og er kendt for design og produktion af eksklusivt, håndlavet boliginteriør.

Kvinderne fra Place de Bleu har tidligere leveret håndsyede produkter til Ikea Taastrup, men denne gang er samarbejdet udvidet til også at omfatte varehusene i Gentofte og Odense.

Kvinderne fra Place de Bleu været med til at udforme kollektionens modeller sammen med designere fra Inter Ikea Systems, som er ansvarlig for udviklingen af Ikeas sortiment.

Kollektionens mønstre og syvejledninger er blevet foreviget i en manual, der deles med Ikea i hele verden. Dermed bliver opskriften på de lokale modeller fra systuen i Nordvest globalt tilgængeligt for de øvrige 47 lande, hvor Ikea har varehuse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095